Ømme ben

Nogle gange gør jeg bare nogle dumme ting, selvom jeg ved at de er dumme og jeg ville gøre klogt i at lade være med at gøre dem, så tager jeg hovedet under armen og gør dem alligevel, til stor fortrydelse senere.

Sådan en ting gjorde jeg den anden dag da jeg, af uvisse årsager, lige havde lyst til at se om et par gamle løbesko stadig havde et par km i sig og derfor hoppede i dem og løb en lang tur. Hvilket kun resulterede i at jeg fik vanvittigt ondt i mine lægmuskler og nu, en uge senere, stadig døjer med voldsomme smerter når jeg løber…. dumt.

Så nu må jeg tager det lidt med ro de næste dage, sørge for at få massage og alternativ træning så jeg undgår at få en skade. Og så tror jeg at jeg snart skal ned og købe nye løbesko. De gamle sko er røget ud, mine ynglings sko er ved at være løbet flade og mine nyeste sko der kun har løbet en 500 km er ikke så behagelige at løbe i, de giver vabler og klemmelus.

I dag måtte jeg overgive mig og løbe hjem igen efter kun 5 km, fordi det gjorde for ondt i mine lægmuskler. Så jeg er et vrag lige nu med ømme ben og en skulder der har drillet siden jeg, da jeg gav massage forleden, fik lavet et eller andet forkert så min højre skulder har gjort ondt hver gang jeg har prøvet at løfte armen. Rimelig smertefuldt at hive bukserne op skal jeg hilse og fortælle….

- Ynk ynk

Louisiana og andre hyggelige aktiviteter

I går var jeg en tur på Louisiana sammen med moster Inger. vi var inde og se udstillingen Cézanne & Giacometti. Meget interessant synes jeg. En blanding af billeder malet i meget forskellig stil, skulpturer og skitser. Udstillet i et forløb hvor man kunne se hvordan kunsterne udviklede og afviklede sig. Fandt på eller kopierede.

Efter at have vandret rundt en rum tid og set på kunst satte vi os op i cafeen i det dejlige vejr og hvilede de trætte ben. Senere gik turen ned langs Strandvejen til Brede hvor vi sluttede af med et godt måltid vietnamesisk mad. En rigtig god tur.

Nu er der kun små 2 måneder til jeg starter i skole… Ja, har besluttet mig for at nu er tiden kommet til at tage den HF som jeg aldrig fik taget, så jeg har meldt mig på HF enkeltfag, planen er at tage en fuld HF på to år. Jeg starter med at tage dansk, engelsk, matematik, biologi, kemi og geografi på henholdsvis helt og halvt år. Jeg tror at det bliver meget meget anderledes end hvad jeg har været igang med indtil nu, men jeg glæder mig meget.

Nu vil jeg hoppe i løbeskoene og komme ud og træne, mere om det senere.

- J

Hvad gør en person interessant?

Jeg tror ikke kun det handler om hvad man laver og interessere sig for, men ligeså meget hvordan man deler de ting man ser og tænker med andre, hvor stort behovet er for at blive set og hørt. Hvis behovet for at stå i centrum og blive hørt overskygger historierne der bliver fortalt, så begynder det at blive kedeligt. Hvorimod hvis historierne er det der fylder så begynder der at tegne sig et helt andet billede og tilhørerne får mulighed for at lade fantasien arbejde og skabe sig et eget farverigt billede af personen der fortæller.

 

Jeg synes det er interessant at opleve mennesker i grupper, specielt nye mennesker som man ikke har noget billede af i forvejen. Observere hvordan de spiller op, spiller sammen eller spiller imod hinanden. Opleve historierne der lever deres eget liv og opleve personerne der prøver at sælge sig selv på bekostning af historien.

 

Mulighederne for at studere en håndfuld medsøstre var mange i går da jeg var til et tøse-arrangement hvor jeg kun kendte to af de tilstedeværende. Interessant og tankevækkende.

 

I aften skal jeg opleve en anden gruppe mennesker der er samlet, nemlig til et julefrokost-kobberbryllup… Jeps. Lige præcis J Det er nogle gode venner der de sidste 12 år har holdt julefrokost for den samme gruppe mennesker hvert år. Normalt bliver det holdt i december men i anledningen af 12 ½ år bliver der i år også holdt en julefrokost nu her i juni. Denne gang bliver det bare holdt i sommerhus med grill og haveludo, udover selvfølgelig sild, snaps, nissehuer og pakkeleg.

- God weekend.

 

 

Jeg elsker

at vågne tidligt og sætte mig ud i køkkenet med vinduet åbent og lytte til fuglenes morgensang mens  duften af sommer kommer ind fra haven. Det bedste er i weekenden hvor folk sover længe og der er helt stille i byen. Sådan en morgen har jeg haft i dag.

I dag har meteologerne varslet regn og lave temperaturen, men vejret har åbenbart ikke lyttet til vejrudsigten for her skinner solen og det virker til at blive en lun dag.

 I går fik jeg lavet de sidste justeringer på min tur til Grønland og efter selve maratonløbet flyver jeg op og besøger Onkel Carsten i Ilulissat. Jeg glæder mig meget, både til at løbe løbet og så til at se Grønland. Det bliver super spændende.

Aiiihh altså… ville flytte mig med min bærbar computer for at sidde i solen og skrive, men skidtet driller… eller det vil sige at batteriet driller… selvom det står til at computeren skal slå over på batteri når man hiver stikket ud så gør den det ikke…. den går bare død…. hmm…… nå men så har jeg måske fået mig en stationær bærbar… det er der ikke mange der kan prale af.

Jeg vil prøve at se om ikke jeg kan løse problemet med batteriet, tror ikke computeren har kunne lide at stå ubrugt hen i den tid jeg var ude i Rio…

- J

Så har jeg gjort det…

Jeg har, som planlagt, meldt mig til marathon løbet Polar Circle Marathon. Jeg glæder mig helt vildt selvom jeg de næste mange måneder ser et hårdt træningsskema foran mig så bliver det stort.

Løbet foregår oppe ved Kangerlussuaq i Grønland, og noget af ruten løbes på indlandsisen. 
Det bliver mit første marathon, har tidligere “kun” løbet halv marathon, 5 km og 10 km løb. Jeg har brugt meget tid på at lave et træningsprogram der passer til mig, skrive faste træningsdage ind i min kalender, ligesom alle andre aftaler, og så fører jeg træningsdagbog hvor alt fra de enkelte træningspas bliver skrevet ind, for at kunne følge udviklingen.

Derudover er der kosten… Jeg spiser som en hest og nogle gange oplever jeg, efter en hård træning, at jeg forbrænder maden mens jeg spiser så jeg bagefter føler mig lige så sulten som inden jeg gik igang med at spise. Menuen står på masser af kulhydrat, grønt og frugt og som tilbehør lidt protein. Faktisk får jeg 2 kasser fra Årstiderne om ugen, en med grønt og en med frugt. Godt nok er de beregnet på familier på mellem 3-5 personer, men det er indtil nu gået meget godt med at nå at spise det alene J

Hele projektet fylder meget og der skal ind imellem prioriteres kraftigt, men det føles godt og jeg nyder at gå ind i det 100%. Nyder den meditation jeg oplever når jeg bare løber og er fuldstændig til stede i nuet og min krop og alt andet er ligegyldigt. 
Det er også fantastisk at opdage hvordan grænserne flytter sig, hvordan jeg tidligere syntes at 5 km føltes langt synes jeg nu at 5 km er bare er opvarmning.

Det sværeste ved træningen er nok den mentale side af løbet, fordi man nogle gange godt kan få lidt ond af sig selv hvis kroppen presses. Men jeg er meget opmærksom og arbejder bevidst med det. Og så har jeg faktisk fundet ud af at hvis bare jeg har fået nok mad så tænker jeg meget mere positivt og det gælder ikke kun i forhold til træning. Faktisk bruger jeg det nogle gange som indikator for om jeg nu har fået spist nok eller om der skal lidt mere kul på fyret.

Og med disse ord vil jeg gå i køkkenet og lave noget aftensmad.

- J

En uge senere….

Det er en uge siden jeg kom hjem fra Rio. Det har været fantastisk dejligt at komme hjem til sol og sommer og tiden er gået med grill i haven, fødselsdage og dejlige mennesker.

Det er først nu jeg sådan rigtigt er sluppet af med jetlag og det har ikke ligefrem hjulpet at kroppen også skulle finde ud af at det pludselig er lyst det meste af dagen, mod Rio hvor solen gik ned kl.18.  Men jeg tror at jeg er ved at have styr på det nu.

Nu mangler jeg så bare at få min løbetræning på plads også. Ligesom det tog mig lidt tid at vænne kroppen til at skulle løbe i Rio kan jeg mærke at kroppen lige skal finde ud af at løbe i det danske klima igen. Og så er det lidt en ulempe at jeg har løbet på flad strand strækning i et par måneder, det er sindsyg hårdt at begynde at løbe i bakker igen. Men der er jo ikke andet for end at klø på og få lagt noget bakketræning ind i mit træningsprogram så kroppen kan vænne sig til det igen.

I dag stod den på 20 km tur, Heidi kunne desværre ikke tage med i skoven i dag, så jeg tog en tur ned langs søerne, ud på kastellet, ud og runde på langelinie og tilbage igen… Det var hårdt og jeg skulle nok i virkeligheden have ventet her til aften med at løbe for var alt for træt og sulten i morges. Men ud, og hjem, kom jeg og så stod den ellers på udstrækning, vand i spandevis og en lur til lyden af fuglesang fra haven.

Om en uge går jeg igang med selve maraton trænings programmet, så bliver det mere målrettet og der skal løbes lidt flere kilometer om ugen.

I næste uge vil jeg tage en tur ud til det firma der sælger mit løbeur, for det er gået helt i sort og nyt batteri hjalp desværre ikke. Heldigvis har kusine Ingrid et lignende ur som jeg har lånt så jeg kan klare mig så længe.

Nu vil jeg lave mig en gang frugtsalat og sætte mig med en bog af Michael Larsen.

- J

Home sweet home

I eftermiddags, lidt i 3, steg jeg ud af en taxa udenfor min hoveddør, efter 19 timer på farten.

Den sidste dag i Rio (torsdag) blev brugt til at gå en lang tur langs stranden og så var jeg ude for at shoppe de sidste ting. Vejret viste sig fra sin bedste side, 34 grader og en behagelig vind…. Pyha det var næsten for varmt. Vi blev hentet, lidt i 4 om eftermiddagen, af en bil der skulle køre os til lufthavnen. Vi ankom til lufthavnen i god tid før vi skulle flyve, og det var vi glade for da vi så hvordan køen til paskontrollen snoede sig gennem hele afgangshallen. Jeg har aldrig opevet noget lignende, men vi nåede lige at komme igennem inden de startede ombordstigningen på flyet.

De næste 11 timer gik så med masser af turbulens mens vi prøvede at få lidt søvn. Ved 11 tiden i morges landede vi i Paris hvor vi igen måtte stå i ufattelig lang tid i kø i paskontrollen og med kun et par timer i transit blev vi lidt nervøse for om vi ville nå vores videre forbindelse til København. Men det gjorde vi og det samme gjorde vores kufferter.

Og hvilket fantastisk dejligt sommervejr vi kom hjem til.

Da jeg kom hjem havde Kusine Ingrid, der har set efter lejligheden mens jeg har været væk, været så sød at fylde køleskabet op med mad så jeg ikke skulle tænke på det og så havde hun bestilte sushi til jeg kom, så jeg skyndte mig at vaske rejsestøvet af og vi satte os ned i haven, fortalte historier og spiste sushi. Det var en rigtig dejlig hjemkomst.

Efter et par timer måtte jeg give efter for trætheden og jeg kravlede i seng med forestillingen om at jeg ville sove til i morgen tideligt. Men sådan skulle det ikke være, jeg vågnede efter 1 1/2 time og da jeg ikke kunne falde i søvn igen tog jeg kampen op mod alle de nullermænd der havde samlet sig i krogene gennem de sidste par måneder.

Nu er klokken ved at være mange og jeg tror at jeg snart vil prøve at se om ikke jeg kan få sovet.

- Det er dejligt at være hjemme igen

Er det virkelig så farligt

at rejse til Rio de Janeiro som folk påstår? Til det er der kun et at sige… Nej det er det ikke!

Jeg fik masser af velmenene råd, inden jeg rejste herned, om alle de ting jeg skulle passe på og alle de ting jeg ihvertfald ikke skulle gøre og jeg var begyndt at danne mig et billed af at man knap kunne gå på gaden uden at blive frastjålet hat og briller. Heldigvis er det billede jeg fik meget lang fra virkeligheden.

Min oplevelse af Rio er at det er en afsindig afslappet, åben og smuk by. Og jeg føler mig meget mere tryg på gaden her end på gaden f.eks. i Istanbul hvor jeg alligevel boede i 6 år. Jeg føler mig også meget mere tryg på gaden her end en lørdag aften i det indre af København. Følelser som aggressivitet og frustration der ligger som undertoner i mange storbyer er ikke eksisterende her i Rio.

Selvfølgelig skal man tænke sig om, det er en kæmpe stor by med mange mennesker, men hvis bare man bruger sin fornuft, som alle andre steder, så oplever man en by og et folk sprængfyldt med liv og forskelligheder. En by hvor man kan få lov til bare at være. En by fuld af sjove overraskelser. En by med masser af spændende dufte, lyde og smage. En by jeg kun kan anbefale at man besøger.

Om et par dage er mit ophold her i Rio slut og turen går hjemover. Det har været en fantastisk spændende oplevelse at være her. Men nu glæder jeg mig til at komme hjem til alle jer derhjemme. Glæder mig til at komme hjem til dansk sommer (Vi tager varme og sol med herfra), jordbær, nye kartofler og midsommer.

Nu vil jeg kravle i seng og falde i søvn til lyden af bølgerne der slår ind på Copacabana.

- J

Favelatur

I går var vi på favelatur, dvs. på guidet tur i to af Rios ca. 750 slumbyer. Det var virkelig interessant. Først kørte vi op til den største favela i Rio der hedder Rocinha, der bor officielt omkring 60.000 mennesker i denne farvela, men uofficielle tal siger at der bor mellem 200.000 og 300.000 mennesker. Favelaen ligger op af en bjergside og er bygget af huse i flere etager, der klumper sig sammen om små trapper og stræder. Det er en ren labyrint når først man kommer ind i området. 

De huse der ligger ud til de større veje er som regel registreret og har derfor en adresse, da de er registreret har man været nødt til at sørge for at der er blevet lagt strøm og vand ud, hvilket alle de andre nyder godt af i form af “lånt” strøm og vand. I den store farvela er der mange problemer med handel af stoffer og lign. og området var stort, slidt og beskidt og virkede i det hele taget meget om slumkvarterer i andre milionbyer.

Efter det første besøg kørte vi til Vila Canoas, en meget mindre favela med ca 2.500 beboer det var meget anderledes og utrolig interessant. Da vi gik ind i favelaen følte vi det somom vi gik ind i et kæmpe hus med masse af trapper, gange og rum. Lidt som sådan et hus i en drøm hvor man skal finde rundt. Stræderne mellem husene var så smalle at det var svært at komme forbi hvis man mødte nogen, og husene var bygget i flere etager så det var svært af se om himlen var oppe over et sted.

Et stræde i Vila Canoas

Denne favela skulle efter hvad vi fik fortalt ikke have problemer med salg af stoffer og den virkede ren og velholdt. Vi besøgte en lille skole i favelaen der bliver drevet ved hjælp af private funds og projektpenge søgt fra foskellige fonde. Det var virkelig spændende at høre om skolesystemet og de tiltag der bliver taget for at få flere til at uddanne sig. De folk vi stødte på derinde var utrolig søde og åbne og virkede ikke somom de havd problemer med at udstille sig selv over for en flok turister der var gået på opdagelse. Det var en utrolig informativ tur der tog os ind bag facaden og jeg vil klart anbefale alle der rejser til Rio at tage på en favelatur, dog skal man nok holde sig fra at gøre det på egen hånd, men de guidede ture er sikre.

Nogen var heldige at få lejlighed øverst med mulighed for terresse og udsigt til el ledningerne

Nu er jeg ved at være grydeklar, det er tid til at gå i seng.

- Sov godt

Kristus og sukkertoppen

Vi blev hentet kl. lidt i ni i går morges, på hotellet der ligger lige ved siden af hvor jeg bor. Og kørte afsted i en stor bus sammen med en masse andre turister på en heldagstur.

Vi startede med at køre op til Rios store katedral. Det var en anderledes oplevelse, når man siger katedral tænker jeg noget i stil med Notre Dame i Paris, men katedralen her i Rio er meget ny, den blev færdigbygget i 1979 og er bygget som en pyramide af beton. Den er kæmpe stor, har 5000 siddepladser og 20.000 ståpladser og er ufattelig ucharmerende.

Efter et besøg i katedralen gik turen til sukkertoppen. vi stoppede ved den Røde strand og tog kabelbanen op på det første bjerg der hedder Urca og er 220 m højt. Derfra tog vi en anden kabelbane op til Sukkertoppen der er 395 m højt. Udsigten var fantastisk men der var desværre varmedis så man kunne kun skimte bjergene ude i det fjerne. På Sukkertoppen har man lavet en masse små stier ned over bjregsiden gennem regnskov, med små teresser med borde og bænke hvor man kunne sidde og nyde udsigten og de små aber der sprang rundt i træerne. Et sted man godt kunne bruge en hel eftermiddag med en stor madkurv. Et sted opdagede jeg noget der puslede nede i en skraldespand, jeg turde ikke rigtig stikke hovedet ned og se hvad det var hvis nu det var en abe der sprang op af skræk når den fik øje på mig. Så jeg prøvede at stikke kameraet ind over skraldespanden og tage et billede, det sketer der ikke noget ved så jeg kiggede ned i dybet og fik øje på et mår lignende dyr med en lang skaldet hale der ledte efter mad i skraldespanden.

Kabelbanen fra Urca over til Sukkertoppen

Når man stod ude på Sukkertoppen var der udsigt ind mod byen og ud langs strandene. Fra Kristus figuren er udsigten lige modsat det er der kigger man ud mod vandet og ud langs strandene.

Udsigten fra Sukkertoppen ud langs Copacabana

Vel nede igen stod den på frokost på et Churrascaria, en typisk kød restaurant hvor der er en buffet med forskellige salater som man tager, derefter kommer der en masse tilbehør ind på bordet som ris i forskellige udgaver, kartofler, stegte bananer og bønner. Derefter kommer tjenerene rund med grillet kød, kylling og fisk på lange spyd som de så skær af til dem der vil have. En meget stressende måde at spise på syntes jeg, for man nåede ikke at smage på det man lige havde fået før de kom med noget nyt og andet kød som man skulle tage stilling til om man havde lyst til at spise lidt af. Kødet var rigtig lækkert men der var alt for meget af det.

Efter frokost gik turen til den nordlige del af byen. Først kørte vi forbi Maracana stadionet og derfra gik turen til et samba museeum lige ved det sted hvor de store sambaoptog er under karnevalet. Det var meget sjovt at se nogle af dragterne. Ved siden af museet var der en sambaskole hvor piger i forskellige aldre var igang med at lære at danse samba.

Sambaskole

Dagens sidste stop var Kristusfiguren, det jeg måske troede ville være det mindst spændende viste sig at være det mest facinerende på hele dagen. Efter at have kørt op gennem regnskoven kom vi op til figuren der står i 710 m højde. Selve statuen er enorm, 38 m høj og vejer 1145 ton. Og udsigten derfra var fantastisk.

Kristus figuren i “levende live”

I dag skal vi på Favelaetur, men mere om det senere.

- Over and out